Fråga:
Vi har en toårig søn er i dårligt humør hver morgen, når han vågner. Han græder og skriger som om han er vred. Hvad kan vi gøre for at få ham til at holde op med at være sådan en gnavpot?
Svar:
Børn fødes med forskelligt temperament. Og en del, som I har opdaget, er ganske enkelt morgensure. Selv om humøret måske efterhånden vil ændre sig, er der noget, I kan gøre. Prøv at finde ud af, hvad der kan få ham i et bedre humør, når han har sovet. Har han fået sovet de timer, han har brug for? Skal han lægges tidligere i seng om aftenen? Er han mere sur, hvis der er mørkt, end hvis der er lyst i værelset, når han vågner? Synes han, nattøjet klør? Bliver han i bedre humør af at komme op i jeres seng, så snart han er vågnet? Hjælper det, hvis han får noget at spise, lige inden han skal sove om aftenen? I må prøve jer frem for at se, hvad der kan gøre ham mindre sur. Men I må endelig huske ikke at tage det personligt. Opførslen er ikke rettet mod jer, det er bare sådan, han er for tiden.