Fråga:
Vores datter har sovet i vores seng, lige siden hun blev født. Nu er hun to år gammel, og jeg synes tiden er inde til, at hun får sin egen seng. Men jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Hun får fortsat en ammetår inden hun skal sove om aftenen, og når hun skal sove til middag. Det vil jeg også gerne stoppe med, men hvordan?
Svar:
Jeg foreslår, at du starter med afvænningen. Lad far overtage rollen som "natputter", indtil hun har vænnet sig til ikke at skulle have bryst. Hold hende gerne i favnen og giv hende vand eller mælk, inden hun skal sove. Måske bliver hun ked af det i begyndelsen, når hun bliver puttet, men hun vil efterhånden vænne sig til det. Sørg for at fortsætte med gode rutiner, når hun skal sove, både til middag og om aftenen. F.eks. kan I læse en historie for hende, mens hun har sin yndlingsbamse eller favorittæppe hos sig. Siden kan I begynde at snakke med hende om, at hun skal have en ny seng. Først lader du hende bare sidde på sengen. Prøv at få hende til at føle sig hjemme ved at flytte alle tøjdyr og dukker til den nye seng. Siden kan du prøve at lægge hende i den, når hun skal hvile sig om eftermiddagen. Når hun så begynder at føler sig godt tilpas i den nye seng, kan du også putte hende der om aftenen, mens du opretholder jeres godnatritual. Sid hos hende et stykke tid. Hun vil sikkert vågne flere gange om natten i begyndelsen. Gå hen til sengen, tal mindst muligt, men kærtegn hende blidt, mens hun ligger i sengen. Når I i en periode har gået ind til hende, hver gang hun vågner, begynder I at blive stående i døren til værelset, så hun kan se, at I stadig er der. Vær blid og rolig, men konsekvent. Held og lykke - det her er noget, de fleste børn og forældre skal igennem.