Sikkert legetøj er blødt legetøj, og det skal kunne vaskes. Tøjdyr og lignende skal være stoppet med brandsikkert materiale, og ikke have løse dele som øjne eller knapper. Sørg også for, at legetøj der kan skilles ad, ikke har for små dele. Små dele kan medføre risiko for kvælning. Legetøj med snore, spænder eller knapper hører ikke hjemme hos en lille baby og I bør også undgå balloner og små bolde. * Tøj: Se efter at tøjet ikke har løse snore, bånd eller andet som kan vikles rundt om barnets små fingre eller tæer. Snore i tøj, kan sidde fast i bildøre eller cykelhjul.
Hold op med at ryge
Et røgfrit hjem er bedst for alle der bor der, især for din baby. Ingen bør ryge i nærheden af en baby, heller ikke gæster eller bedsteforældre. De, der ikke vil holde op med at ryge skal i det mindste undlade at ryge i barnets hjem, eller kun ryge udendørs. Hvis du eller nogen anden i dit hjem ryger, er der mange gode grunde til at holde op - om ikke for din egen skyld så i hvert fald for barnets. Dit barns risiko for at udvikle allergi er meget større, hvis det udsættes for passiv rygning, og spædbørn fra rygerhjem løber mindst dobbelt så stor risiko for at blive ramt af vuggedød.
Børn fra rygerhjem får oftere hoste, øreinfektioner, ondt i halsen, lungebetændelse, brandsår og andre helbredsproblemer end børn fra hjem, hvor der ikke ryges. * Det er større risiko for brand og brandskader i rygeres hjem.
Forebyg drukningsulykker
Småbørn løber en ekstra stor risiko, ikke kun fordi de ikke kan svømme, men også fordi de kan drukne på ganske lavt vand.
Hold altid øje med dit barn i nærheden af alle former for vand, inklusiv toiletter, spande, springvand, svømmebassiner, børnebassiner, søer, damme og havet.
Børn i alle aldre skal overvåges nøje når de er i nærheden af svømmebassiner eller vandløb.
Lad ikke småbørn være alene i badeværelset, og efterlad aldrig små børn alene i badekarret, selv om der kun er ganske lidt vand i karret.
Babysvømning sammen med forældrene giver værdifuld fortrolighed med vand, og samtidig har du og din baby det sjovt sammen. Du skal altid have styr på børn når de bader, selv efter de har lært at svømme.
Hvis du har båd, så sørg for at følge alle sikkerhedsregler fra Søsportens Sikkerhedsråd. Der skal være redningsveste i de rigtige størrelser til alle ombord, og lær de større børn de sikkerhedsregler som findes. * "Svømmevinger", baderinge og lignende garanterer ikke for små børns sikkerhed i vandet. Hold altid barnet under konstant opsyn.
Små sikkerhedstips
Ingen sutter i snor eller halskæder rundt om spædbarnets hals. En snor eller halskæde sætter sig nemt fast og kan kvæle barnet.
Undersøg altid om der er en sikkerhedsinformation, før du køber noget til babyen. Og tag med glæde imod gaver til barnet, men husk også her at se efter om legetøjet egner sig til en baby.
Lad aldrig barnet tro at medicin kan være slik. Medicin og rengøringsmidler skal opbevares, så babyen ikke kan komme til det.
Stil alle gæsters håndtasker og andre tasker hvor dit barn ikke kan nå dem (Nogen kan f.eks. have farlig medicin i håndtasken.). * Sørg for at alle transportmidler som bæreseler og vogne passer til barnets alder og udviklingstrin.
| Relaterede artikler |
Autostol - købsguideI bilen skal børn under 3 år skal fastspændt i godkendt udstyr, der passer til alder… Læs denne artikel |
|||
Hvad man bør have i medicinskabetAlle børn bliver syge eller får skrammer. Som forælder vil du naturligvis gerne være… Læs denne artikel |
|||