Sygdomstegn

Kommenteret af 0 Medlem   Se kommentarer

Artikelsammanfattning

Nybagte forældre bekymrer sig ofte om, hvordan det skal gå, hvis deres børn bliver syge. Hvordan ved man om barnet virkelig er sygt? Hvad skal man gøre?

Du kan lære nogle tegn på eventuelle sygdomme hos børn, så du kan føle dig lidt mere sikker, hvis dit barn skulle blive sygt. Denne liste med symptomer kan hjælpe dig med at afgøre, hvornår du skal afvente og se hvordan symptomerne udvikler sig, og hvornår du skal ringe til lægen. De er der for at hjælpe, så betænk dig ikke på at kontakte dem for professionel hjælp, når det er nødvendigt.

Når du ringer til lægen eller vagtlægen for at få hjælp når dit barn er sygt:

Hvad: Vær parat til at give en nøje beskrivelse af dit barns symptomer.

Hvor længe: Fortæl hvor længe dit barn har haft symptomerne.

Hvis du ringer til lægevagten, skal du give yderligere baggrundsinformation til den læge der har vagten. Du skal fortælle hvor gammel dit barn er og måske beskrive tidligere sygdomme eller helbredsproblemer. Har barnet evt. været sammen med andre børn, der er syge. Er der andre i familien, der har symptomer.

Prøv at bevare roen og svar så præcist som du kan.

Som regel bliver du spurgt, om barnet har feber, hvor høj den er og hvor længe det har haft feber. Tag barnets temperatur inden du ringer, medmindre det er meget akut.
For helt små børn, specielt under tre måneder, gælder lidt andre omstændigheder når man ringer, end for større børn. Derfor har vi taget følgende to afsnit med: Sygdomstegn hos små spædbørn og Sygdomstegn hos småbørn.

Checkliste over alvorlige symptomer

Sygdomstegn hos små spædbørn

Sygdomstegn hos småbørn

Checkliste over alvorlige symptomer

Hvis dit barn har nogle af følgende symptomer, skal du straks ringe til lægen. Alle disse symptomer kræver omgående tilsyn.

Stiv nakke.
Opsvulmet fontanelle, 'den bløde plet', øverst på hovedet- hvis den buler meget tydeligere frem end normalt, når barnet holdes i en vinkel på 45 grader og ikke skriger eller presser i maven.
Sløvhed, apati - hvis dit barn er meget svært at vække, eller slet ikke reagerer på det du gør.
Feber over 39,5° C
Øm, opsvulmet mave eller pung.
Vil/kan ikke gå.
Skriger ved berøring.
Blålige læber der ikke bliver normale ved opvarmning.
Anstrengt eller hvæsende vejrtrækning eller mere end 50 åndedrag i minuttet
Græder utrøsteligt i mere end to - tre timer i træk

Sygdomstegn hos små spædbørn

Sygdom hos et spædbarn under tre måneder kræver særlig opmærksomhed. Symptomerne kan være forvirrende og svære at fastslå, og sygdommen kan forværres hurtigere end hos større børn. Her er nogle tegn I kan holde øje med:

Feber

Temperatur på over 38,5° C anses som for høj. Mål temperaturen i endetarmen, brug ikke et øretermometer i denne alder, det er for upræcist.

Hvis dit barn har feber, tag noget af tøjet af og kontroller igen temperaturen efter 15-20 minutter. Hvis temperaturen ikke er faldet til normalen, så ring til lægen. Det er måske ikke særligt alvorligt, måske bare lidt forkølelse, men ring alligevel for en sikkerheds skyld.

Vær forberedt på at oplyse om dit barn spiser ordentligt, er let at vække, er oplagt eller viser nogle andre sygdomstegn. (se nedenfor). Nævn også for lægen om dit barn har været i kontakt med personer med smitsomme sygdomme inden for de sidste to uger, og om barnet har en kronisk sygdom. Giv ikke dit barn paracetamol i denne alder. Følg lægens råd vedrørende vurdering og behandling.

Lav temperatur

Små spædbørn kan reagere på infektioner med lav temperatur. Hvis temperaturen er under 36° C, så giv barnet mere tøj på og kontroller temperaturen igen efter 15-20 minutter. Hvis temperaturen ikke er steget, eller hvis den gør det, men ikke holdes selv om barnet har tøj nok på, skal I kontakte lægen. Opgiv andre sygdomstegn og om barnet har været udsat for smitte, som nævnt ovenfor.

Hurtige åndedrag

Små spædbørn reagerer på samme måde som større børn på vejrtrækningsbesvær, ved at trække vejret lettere og hurtigere. Men de udmattes hurtigere og har svært ved at holde vejrtrækningstakten oppe, da vejrtrækningen besværes af lunge- eller hjerteproblemer. Alt over 50 åndedrag i minuttet anses for hurtigt for et lille spædbarn. Kontakt lægen hvis du bemærker hurtigere vejrtrækning end normalt (30-40 åndedrag i minuttet) hos et lille spædbarn. Hvis området mellem eller under barnets ribben går indad ved hvert åndedrag, er det endnu en anledning til uro.

Dårlig appetit

Hvis dit barn har dårlig appetit ved flere ammemåltider i træk og dette ikke ligner barnet, og du er nervøs for at barnet ikke får tilstrækkelig med næring, skal du kontakte lægen. Hvis barnet viser yderligere tegn på sygdom eller ikke vågner for at få mad, skal du straks ringe efter lægen. Hvis du ammer en nyfødt, kan du kontakte sundhedsplejersken hvis amningen ikke fungerer som den skal.

Opkastninger

De fleste børn kaster op af og til, alt fra små gylp til mere voldsomme opkastninger. Hvis barnet kaster op flere gange i træk eller viser andre sygdomstegn, skal I kontakte lægen. Opkastninger der er klare og gule, er alvorlige tegn, så ring omgående. Sprøjtende opkastninger kan være tegn på blokering af mave eller tarme. Ring til lægen.

Barnet tisser ikke

Hvis et lille spædbarn ikke tisser i seks timer, eller ikke har seks våde bleer i løbet af 24 timer udover den første levedag, kan det være dehydreret. Kontakt lægen.

En del nye superabsorberende bletyper føles tørre ved berøring, da de leder væsken væk fra barnets hud. Men hvis du er urolig for, at dit barn ikke tisser som det skal, kan du lægge et papirlommetørklæde i bleen i fire-seks timer og kontrollere den jævnligt. Hvis papirlommetørklædet forbliver tørt, skal du kontakte lægen.

Sygdomstegn hos småbørn

"Virker syg"

Dette er den vigtigste observation ved vurderingen af dit barns eventuelle sygdom, men desværre også den sværeste. Det er vigtigt, at fortælle lægen, at dit barn "ikke opfører sig normalt". På den anden side, hvis du ser at dit barn opfører sig "rask", selv om det har feber eller udslæt, er barnet sikkert ikke alvorligt sygt.

Hvad betyder "ikke at opføre sig normalt"? Det er du som forælder den bedste til at afgøre. Her er nogle tegn, man kan være opmærksom på:

Dit barn smiler ikke eller leger ikke, som det plejer.
Du kan ikke trøste det på normal vis.
Barnet virker usædvanligt omklamrende.
Det er usædvanligt søvnigt i situationer, hvor det plejer at være meget kvikt
Det græder svagt eller virker som om noget gør ondt.
Det har ikke lyst til at spise eller drikke.
Det er vigtigt at beskrive sådanne symptomer for lægen, for at de skal kunne give dig råd om, hvad du skal gøre.

Feber

Dit barn har feber når temperaturen er over 38° C når den måles i endetarmen.

Feber betyder som regel, at barnets krop kæmper mod en infektion. Feber i sig selv behøver ikke at betyde at barnet er alvorligt sygt. En let feber er en del af kroppens forsvarssystem overfor almindelige lettere sygdomme i barndommen. En let temperaturforhøjelse kan opstå, fordi barnet er for varmt klædt på. Meget høj feber (over 40° C) kan i sig selv forårsage yderligere medicinske problemer og skal straks sænkes. Generelt set betyder feber over 39,5° C en mere alvorlig sygdom end feber under 39,5° C, men det vigtige er, hvordan barnet opfører sig, ikke temperaturen.

Tag altid temperaturen på dit barn, hvis du har mistanke om at det er sygt, og skal kontakte lægen. Hvis barnet er over tre måneder, kan du give det paracetamol for at slå feberen ned eller få det til at føle sig lidt bedre, men dette bør kun ske efter råd fra en læge, da det kan skjule vigtige symptomer og udvikling af sygdommen. Lad lægen vejlede dig om doseringen og kontroller doseringen på etiketten, da paracetamol findes i forskellige koncentrationer. Doseringen afpasses efter alder og vægt. Giv aldrig acetylsalicylsyre til spædbørn, der kan risikere at påvirke leveren. Et bad kan også sænke feberen, bare barnet ikke bliver nedkølet og får kuldegysninger. Kuldegysninger og gåsehud er egentlig tegn på at kroppen øger temperaturen, stik imod hvad du ville opnå.

Bad ikke barnet i koldt vand, brug heller ikke kolde kompresser. Det køler små børn ned eller giver kuldegysninger, som får temperaturen til at stige.

Opkastninger

Til forskel fra de sædvanlige ufarlige opkastninger som de fleste spædbørnsforældre oplever jævnligt, kan kraftige og gentagne opkastninger være et sygdomstegn. Små børn hoster ikke altid det sekret op som dannes ved luftvejsinfektioner, men sluger det i stedet. Dette slim kan barnet senere kaste op, ofte i forbindelse med hoste.

Opkastninger kan være symptom på en del virusinfektioner, eller en overfølsomhed over for noget barnet har spist. Nogle gange varer symptomerne kun 8-12 timer og kan klares med at væske hyppigt i små portioner. Hvis barnet samtidig får diarré, kan det være et større problem. Det kan være alvorligt hos små børn, da de nemt bliver dehydrerede.

Kraftige eller gentagne opkastninger er alvorlige, og man bør kontakte lægen.

Barnet "virker sygt" også [se ovenfor].
Barnet er svært at vække eller virker forvirret når det vågner.
Opkastningerne er iblandet blod, som ikke stammer fra næseblod eller sår i munden.
Opkastningerne er klart gule eller grønlige.
Barnets mave virker opsvulmet, og barnet har ondt i maven i mere end tre timer.
Dit barn har spist noget farligt.
Dit barn har slået hovedet. Mange børn kaster op lige efter, at de er kommet til skade. Hvis opkastningerne fortsætter og/eller barnet samtidig udviser urovækkende opførsel som f.eks. sløvhed eller hukommelsestab, så ring til lægen.
Barnet viser tegn på dehydrering, og:
Det har ikke tisset i seks-otte timer.
Det græder uden tårer.
Det er tørt i munden og øjnene. Øjnene ser indfaldne ud.
Fontanellen, 'den bløde plet', øverst på hovedet buer indad når barnet ligger ned.

Dehydrering

Dit barn risikerer dehydrering hvis:

Det ikke kan holde på vandet, selv i små mængder.
Opkastninger følges af løs diarré.
Det nægter at drikke.
Opkastningerne fortsætter mere end otte timer hos et barn under seks måneder, eller mere end 12 timer hos et noget større børn.
Det er meget varmt udendørs.

Hvad kan du gøre

Hvis dit barn ikke kan holde på væske, så forsøg at give vand eller væskeerstatning med en teske (hvis du er usikker på vandets kvalitet kan du koge det først og køle det af), men giv det ikke andet end vand/væskeerstatning. Vent i ca. 15 minutter inden du giver den næste teskefuld, selv om barnet måske har lyst til mere. Siden kan du give dobbelt mængde. Den bedste væskeerstatning er vand med lidt sukker og salt. Det kan man selv lave ved at blande almindelig, tynd saft med en teskefuld salt pr liter. Man kan også på apoteket købe pulver til blanding af væskeerstatning.

Giv barnet disse drikke i seks til otte timer, så længe det ikke kaster op. Giv barnet letfordøjelig mad i otte til tolv timer og gå siden tilbage til normal mad. Hvis du ammer, så fortsæt med at amme barnet, men am det oftere og giv barnet en mindre mængde. Du kan for eksempel amme fra det ene bryst og så vente i 30 minutter, inden du giver barnet af det andet bryst.

Forstoppelse

Selv om forældre og bedsteforældre bekymrer sig om forstoppelse, så er det som regel ikke noget alvorligt problem. Behandling er sjældent påkrævet, kun hvis afføringen er stenhård og gør ondt. En del spædbørn har kun afføring hver anden, hver tredje, ja helt op til hver femte dag, og det er helt normalt (brystbørn kan have endnu længere intervaller). Ofte giver det resultat at ændre madvaner, så forsvinder problemet. Hvis barnet drikker juice, kan du give det æble- eller sveskejuice. Børn som spiser fast føde kan få lidt ekstra fiberrig mad som cornflakes, moset frugt eller grønsagspuré. Husk også ekstra væske. Løsningen for en hård mave er altid ekstra fibre og væske.

Huden
Røde prikker eller andet udslæt på huden.

Vejrtrækningsproblemer

Kontroller vejrtrækningen efter at du har pudset næse på barnet og det er stille. Hastig eller anstrengt vejrtrækning kan være tegn på lungeproblemer og bør kontrolleres. Hvis du lægger mærke at området mellem ribbenene og nøglebenet går indad ved hvert åndedrag, er det ikke normalt, og du skal straks kontakte din læge. Normal vejrtrækningstakt for spædbørn er 30 - 40 åndedrag i minuttet. (Se afsnittet om små spædbørn ovenfor). Mere end 50 åndedrag er unormalt.

For at kunne bedømme vejrtrækningstakten skal du pudse barnets næse og lytte til vejrtrækningen, når barnet er stille. Kontakt lægen hvis du er bekymret for vejrtrækningen. Spædbørn trækker vejret meget uregelmæssigt, men pauser på mere end ti sekunder er unormalt. Hvis barnets læber bliver blålige, eller hvis det ikke trækker vejret i mere end ti sekunder, så ring straks 112.

Underlige vejrtrækningslyde

Spædbørn kan give nogle underlige lyde fra sig af og til. Hvis dit barn er sygt og lyder mærkeligt, kan det hjælpe lægen, hvis du kan beskrive lyden. Nogle gange kan spædbørn have en hvæsende vejrtrækning. Det lyder som en raspende pibelyd, når barnet ånder ud og ind. Hvæsende vejrtrækning kan være et tegn på et lungeproblem eller på allergi. Det kan også skyldes at barnet har slugt noget som sidder fast i luftrøret. Kontakt skadestuen:

Første gang barnet har hvæsende vejrtrækning.
Hvis barnet er under seks måneder.
Vejrtrækninger bliver mere hvæsende.
Barnet ændrer farve.
Små spædbørn som har et rallende åndedrag har sandsynligvis et vejrtrækningsproblem. De skal undersøges af en læge omgående. Disse symptomer kan også lyde som en klagende udåndingslyd hos større børn.

Vejrtrækningslyde hos små børn og hoste, der lyder som 'sælhundegøen', kan være tegn på falsk strubehoste (pseudocroup), som er en virussygdom, som specielt sætter sig i luftrøret lige under stemmelæberne. Man kan afhjælpe symptomerne ved at få barnet til at falde til ro samt ved at lade barnet indånde kølig luft. Pak barnet godt ind og lad det trække vejret ved et åbent vindue eller udenfor. Hvis dette ikke hjælper skal du kontakte en læge. Lignende lyde kan også være et tegn på, at der er noget der sidder fast i halsen. Pludselige anfald af vejrtrækningsproblemer med høj feber, hvor barnet savler meget og ændrer farve, skal omgående kontrolleres af en læge. Ligeså hvis vejrtrækningen forværres betydeligt, når barnet ligger ned.

Nogle gange kan barnet lyde som om det har falsk strubehoste, når det græder eller er ophidset. Høj luftfugtighed og væske kan lindre, men du skal være bevidst om, at dette kan være en del af en sygdom, som varer fem til syv dage inden den forsvinder. Vær opmærksom på om symptomerne forværres.

Hoste og løbende næse

Hvis dit barns vejrtrækning er rolig uden hvæsende eller rallende lyde, og det heller ikke udviser andre alvorlige symptomer, kan du prøve nogle af følgende råd. Tør barnets næse og rens den, hvis dit spædbarn virker generet eller besværet. Du kan dryppe lidt saltopløsning i næsen på spædbarnet og eventuelt suge næsen ren med en gummibold, som kan købes på apoteket.

Farveforandringer: rød, hvid, blå eller gul

Mange nyfødte kan have blålige hænder eller fødder på grund af den uudviklede blodcirkulation. Det ses ikke hos ældre spædbørn, medmindre de er blevet nedkølede, holder vejret eller har vejrtræknings- eller hjerteproblemer. Blålige læber, hænder eller fødder er usunde tegn og bør straks kontrolleres af en læge. En del børn kan blive blålige, når de holder vejret af arrigskab, men det forsvinder så snart de begynder at trække vejret igen. Det skal man ikke bekymre sig om. Hvis barnet fryser, fordi det har badet for længe, kan det blive blåfrossent. Her hjælper en stort varmt håndklæde og et kram.

Bleghed kan være tegn på blodmangel eller anden sygdom. Kig ind i barnets mund eller på indersiden af øjenlågene: farven bør være en ganske klar rosa rød. Hvis det ikke er tilfældet, skal du nævne det for lægen, når I er til kontrol, også hvis du har bemærket andre symptomer.

Rødmen kan være tegn på feber eller udslæt. Tag barnets temperatur og kontroller hele kroppen grundigt. Barnet har det måske alt for varmt og har brug for at blive kølet af.

Øverst på siden

• Kategorier: Sundhed