Sæt tydlige grænser

Kommenteret af 0 Medlem   Se kommentarer

Artikelsammanfattning

Børn har brug for meget kærlighed men også for faste grænser.

Børn skal have hjælp til at forstå og lære at "her går grænsen og nu må jeg stoppe".

Et barn på fire eller fem år, som ved hvor grænserne går, er et trygt barn. Nogle børn kender ikke deres grænser, og kan derfor af og til provokere i lidt desperate forsøg på, at få nogen til at sige "Nej! Nu må det være nok!"

Hvordan kan du som forælder lære dit barn, hvor grænserne går? Ved at fortælle dit barn i ord og handling, at "Hver gang du gør sådan her, må jeg stoppe dig, indtil du selv lærer at holde op."

Gradvist at sætte grænser

At begynde at sætte grænser, kan være en svær opgave for mange forældre. De første seks måneder har barnet kun brug for masser af kærlighed og omsorg. Når barnet siden begynder at kravle, trækker sig op at stå og så begynder at gå, indtræder der en helt ny fase. Barnet har brug for at blive beskyttet mod farer, så i denne alder handler det mest om håndgribelige indsatser, dvs. at løfte barnet væk eller flytte den meget attraktive men farlige genstand. Samtidig kan man sige til barnet:" Nej, den må du ikke røre ved!", men barnet forstår endnu ikke betydningen.

Det er vigtigt, at den voksne ser sig selv som en vejleder og viser såvel tålmodighed som tolerance i denne tid, hvor barnet begynder at forstå, hvad det må og hvad det ikke må gøre. Det kræver modenhed hos den voksne at kunne distancere sig og have overblik over situationen. Små børn gør som regel "forbudte" ting af nysgerrighed og ikke af ond vilje, og barnet må ikke føle sig forstødt af forældrene. Barnet skal mærke at mor og far godt kan lide det, selv om det af og til gør noget, som omgivelserne ikke synes om . Tal som forældre med hinanden om hvilke grænser I synes, der er vigtige, og prøv at undgå at der bliver for mange "NEJ!". For at barnet ikke skal føle sig forkert, men bevare sin gode selvfølelse er det vigtigt, at den voksne sætter grænser for sig selv og ikke for barnet, f.eks. "Jeg vil ikke have, at du gør sådan" i stedet for "du må ikke".

• Alle i familien skal trives, en del ting skal forældrene bestemme, men en del beslutninger kan barnet også deltage i. Det er godt at beslutte i forvejen, hvad der kan forhandles. Sikkerhed er f.eks. ikke til forhandling. Når du har gjort dette helt klart, er det lettere at fastsætte klare regler og konsekvenser og at være bestemt og konsekvent.

  
  

• Når det gælder forhandlingsspørgsmål, så spar dine kræfter til vigtigere ting. Alt for mange forbud skaber ikke nogen god stemning. Forældre er kun mennesker og kan ind i mellem være trætte og irriterede. Vær bevidst om dine følelser og forsøg at bryde konfliktens optrapning i god tid.

  
  

• Vær rolig, men bestemt. Forsøg at være så konsekvent som muligt. Barnet lærer konfliktløsninger med dig som forbillede.

  
  

• Når I begge er faldet til ro efter et opgør, så sæt jer ned og nærm jer hinanden igen. Forklar hvorfor du gjorde, som du gjorde. Hvis dit barn er fire år eller mere, så prøv at snakke om, hvordan barnet næste gang kan bidrage til at konflikten ikke trappes op. I al børneopdragelse er det vigtigt, at vise barnet respekt og aldrig krænke barnet.>

  
  

• Det kan hjælpe at se på årsagerne til dit barns opførsel, hvis situationen gentages. Spørg dig selv: "Hvad prøver mit barn at fortælle?" I nogle tilfælde er adfærden normal. Det er f.eks. almindeligt at børn på fire-fem år lyver. De har svært ved at skelne virkelighed og fantasi og at lyve kan være en del af en ønsketænkning. At skelne mellem hvad der er mit og dit kan også være svært. Næsten alle børn har "lånt" noget eller rapset engang. I disse tilfælde må du naturligvis hjælpe barnet med at levere tingene tilbage, og forklare at man ikke må tage andres ting. Men lad være med at overreagere og mistolke barnets motiv. At hjælpe barnet med at sætte ord på handlingen er som regel meget effektivt. Hvis barnet har løjet, kan du måske sige: "Jeg ved, at du ville ønske det var rigtigt, og det ville jeg også. Men vi ved jo godt, at det ikke passer."

  
  

• Når det er overstået, så opvej alt det negative med noget rigtigt positivt: "Det er så dejligt, at vi har fået dette ud af verden, så vi kan være gode venner igen. Jeg kan ikke lide at være vred på dig."

  
  

• Husk fremfor alt at din måde at håndtere konflikter på er vejledende for barnets måde at løse konflikter fremover. Det er et stort ansvar.

Øverst på siden

• Kategorier: Adfærd