Kommenteret af 1 Medlem Se kommentarer
Stort set alle forældre oplever problemer med at få barnet i seng eller få det til at blive i sengen. Problemer omkring sengetid er de hyppigste spørgsmål, som stilles her på websiden. Her vil vi se på søvnen fra et barns synsvinkel. Siden udforsker vi nogle søvnproblemer og deres løsning for forældrene.
![]()
Børn har det bedst når de fornemmer et mønster, de kan stole på. Regelmæssige tidspunkter for sengetid og en standardrutine som forberedelse får barnet til at forstå, hvad der nu skal ske. Hvis tidspunktet, stedet eller rutinen hele tiden ændres, giver det anledning til uro, forvirring og forhandling. Selv om nogle børn har mere behov for faste vaner end andre, er regelmæssige rutiner godt for alle børn.
En god aftenrutine for små børn varer omkring en halv time. Her kan indgå et bad, lidt hygge, en historie eller en sang. Hvis aftenrutinen begynder at blive længere, eller hvis den bliver for omstændelig, vil barnet blive mere opstemt i stedet for neddæmpet. Hvis aftenrutinen tager for kort tid, kan barnet føle sig presset til at komme i seng.
Hvis sengetidspunktet i weekenderne adskiller sig mere end en time fra hverdagene, kan man regne med at have et problem mandag. Prøv at fastholde samme tidspunkt hver aften. Dette kan være svært for familier, som gerne vil sove længe i weekenden, men min erfaring siger, at det er bedst, hvis en af forældrene står op samtidig med barnet.
Børn bør så vidt muligt sove det samme sted. At ændre sovested og sove i forskellige senge, på gulvet eller i sofaen, gør det vanskeligt at indarbejde en fast aftenrutine. Hvis barnet lever i en familie med delt forældremyndighed, så prøv at få rutinen og en del af barnets ting til at virke hjemmevante, hav måske den samme pude eller tæppe begge steder. Forældre der ikke bor sammen, må samordne aftenrutinerne så de minder om hinanden.
Fra barnets synsvinkel er søvn en adskillelse fra forældre, søskende, legetøj og alt det spændende, der er sket i dagens løb og fra alt det sjove, der sker i huset efter at barnet er kommet i seng. Hvorfor skulle barnet opgive alt dette uden vrøvl, især hvis det skal ligge i et mørkt værelse med en trold under sengen, spøgelser udenfor vinduet og måske en tiger ude i haven? Det er ikke ret mange børn, der går i seng uden vrøvl og diskussioner. Der er heller ikke mange børn, som sover i deres egen seng uden formaninger og faste regler.
Dette er en adskillelse, selv for forældrene. Selv om mange forældre siger, at de er parate til at lægge barnet efter en lang dag, kan det være hårdt. De sender barnet blandede signaler, gennemfører blot aftenrutinen halvhjertet og kan ikke få barnet til at sove på egen hånd. Som forældre må vi erkende og tage fat på vores egne problemer, før vi kan løse barnets.
I mange kulturer lader man små børn sove ved siden af en voksen, og det er der ikke noget forkert ved. Faktisk foretrækker mange familier en familieseng for hele familien. Men det fungerer kun, hvis alle går ind for det, og hvis alles behov for selvstændighed og privatliv tilgodeses på anden vis. De fleste vestlige familier mener, at et barn bør sove i sin egen seng fra spædbørnsalderen og frem. Uanset hvad man foretrækker, skal man diskutere det åbent med sin partner. De fleste forældre lader barnet sove i deres seng af og til, når barnet er sygt, bange eller uroligt. Det er naturligvis helt OK, men vær klar over, at det ikke bliver nemt at få barnet til at gå tilbage til sin egen seng igen uden klare forholdsregler fra forældrene.. P>
Et barn som springer op i sengen når du har lagt det, bør lægges ned igen uden en masse snak. Ingen diskussioner, forhandlinger eller mere fjernsyn. Læg barnet roligt ned, stop dynen ned om det og gå ud af værelset. I begyndelsen kan du måske gøre dette hundredvis af gange inden barnet falder til ro, specielt hvis du har været sløset med aftenrutinen inden. Vær forberedt på vrøvl når du prøver at indføre nye rutiner. Et glas vand og et toiletbesøg er tilstrækkeligt.
Hvis du ikke vil have, at dit barn skal sove i din seng, så læg det stille og roligt tilbage i sin egen seng, også selv om du skal gøre det hundredvis af gange. Der skal ikke forhandles eller diskuteres. Hvis du lader barnet kravle op i din seng om morgenen og sove videre, forstår barnet ikke forskellen mellem at gøre det og at gøre det samme midt om natten. Til børn som er stressede af separationen eller som tidligere har sovet sammen med forældrene, anbefaler jeg at man lægger en sovepose på gulvet i forældrenes værelse, og belønner barnet når det rykker nærmere på sit eget værelse.
Mareridt er tegn på et livligt sind, der forsøger at få styr på sine erfaringer. Børn kan have mareridt når som helst i nattens løb, men når de bliver ældre vil de i højere grad drømme om morgenen, ligesom voksne. Vi bruger alle drømme og mareridt til at bearbejde stress, omstillinger og prøvelser. Børn kan drømme, så snart de har lært at tale. Små børn husker som regel ikke deres drømme, ikke engang dem de vågner af. Da drømmens indhold ikke er specielt vigtigt, skal du ikke presse dit barn. Men hvis barnet drømmer den samme drøm igen og igen i flere uger, bør man søge professionel hjælp for at finde årsagen. Gå ikke på jagt efter trolde i skabene, giv trøst og opmuntring i stedet. Hvis du tager troldene for alvorligt, er det svært for barnet at forstå, at de ikke findes i virkeligheden. Du kan evt. spørge til hvad barnet TROR det er for en trold og måske kan du være med til at gøre den til en venlig trold. Når dit barn bliver ældre, vil drømme og mareridt i højere grad forekomme om morgenen.
Når barnet pludseligt vågner, men kun er halvvågen. Dette sker oftest inden midnat. Barnet er rødmosset og svedende og reagerer ikke, når du prøver at trøste det. Dette er ubehageligt for forældrene, da barnet har et vildt stirrende blik og slår vildt om sig. Men der er ikke noget galt, og barnet vil ikke kunne huske noget om morgenen. Sørg bare for at barnet ikke slår sig når det fægter med armene. Dette vil barnet vokse fra. Du eller din partner har måske oplevet det samme, da I var små, for det kan ligge til familien.
Disse to foreteelser er arvelige og tager til i perioder med stress og overanstrengelse, og ses hyppigst hos drenge. Da børn kan komme til skade, når de går i søvne, må I holde gulvet ryddet for ting, og der bør være låger for trapper. Hvis barnet ofte går i søvne, kan en døralarm være praktisk. De fleste børn vokser fra det, når de bliver teenagere. Tag dig ikke af hvad barnet siger, når det taler i søvne, for det er som regel bare sludder. Dril heller ikke barnet med at det går eller taler i søvne, da usikre børn kan bekymre sig om de kommer til at afsløre hemmeligheder, eller måske bliver utrygge ved at skulle overnatte hos andre. Trøst dit barn og giv det opmuntring ved at fortælle, at det er helt normalt, og at det er barnets livlige fantasi som holder det oppe om natten.
| Relaterede mor-blogs |
søvnbesværKender du det at dit barn ikke vil sove, og det selv om han bare er så træt. Han kan godt falde i søvn… |
|||
Svær adskillelseHej. Jeg er ny her og skal lige finde ud af, hvordan jeg finder rundt her. Jeg er mor til to drenge,… |
|||