Kommenteret af 0 Medlem Se kommentarer
Børn kan se og høre allerede før de bliver født. Barnet hører stemmer og lyden af mors hjerteslag. Hvis du har lyst, kan du synge, tale, spille musik eller læse for barnet, mens det stadig er inde i din mave.
Her er en aktivitet I kan prøve fra sjette grviditetsmåned:
Når barnet er vågent lægger far eller et andet familiemedlem sig nær morens mave og begynder at tale eller synge for barnet. Hvad gør barnet?
Når barnet er født genkender det musik og stemmer, som det har hørt i maven. Det reagerer på stemmer, som tilhører far og andre familiemedlemmer. Nyfødte børn plejer at foretrække mors og fars stemmer fremfor ukendte personers stemmer, formentlig fordi det kender dem bedst. Det er velkendte og beroligende lyde.
Lige efter at barnet er født, ser det tingene bedst på en afstand af ca. 20 centimeter. Det er afstanden mellem barnets øjne og dine, når du holder det i armene. Selv om børn godt kan lide at se på klare farver og mønstre, foretrækker de ansigter. Når dit barn kigger på dig lærer det dit ansigt at kende. Når barnet er omkring en uge gammel, kan det genkende dit ansigt.