At sætte grænser med kærlighed

Kommenteret af 0 Medlem   Se kommentarer

Av: Suzanne Dixon

Læs biografi
Læs mere om Pampers Parenting Network (Pampers-fællesskabet)

Artikelsammanfattning

Der er næppe noget der er sværere for forældre, end at begynde at sætte grænser og opdrage et lille barn. Vi ønsker jo alle, at børn skal lære hvordan man omgås andre børn og voksne, men vi ønsker de skal lære det uden at undertrykke deres kreativitet eller selvopfattelse.

Indlæring

At sætte grænser

Accept

Når grænserne overskrides

Ofte stillede spørgsmål besvaret af Pampers eksperter

Indlæring

"Disciplin" betyder oprindeligt "at undervise". Vores opgave som forældre er, at lære vores børn hvordan man opfører sig, hvordan man trinvis indarbejder denne viden og opbygger en evne til selvkontrol, og hvordan man viser respekt for andre. Hvis forældrene er enige om, hvordan de vil opdrage deres barn og er bevidste om, hvad man kan forvente af barnet ud fra det udviklingstrin, det befinder sig på, så bliver hele processen enklere. Fra barnets synsvinkel fungerer det sådan, at jo enklere budskabet er, og jo tættere handling og konsekvens følges ad, jo nemmere bliver indlæringen.

At sætte grænser

At have klare grænser og vide hvad der sker hvis grænserne overskrides giver barnet tryghed. Barnet kan slappe af, lege og udforske omgivelserne, fordi det ved, hvor grænserne går. Småbørn som sjældent får sat grænser, eller som bliver irettesat inkonsekvent, bliver urolige børn. De tester alle omkring sig for på den måde at finde ud af, hvor grænserne går. Det kan være skræmmende for et lille barn at få følelsen af, at det må bestemme for meget.

Accept

De fleste børn gør som forældrene siger. Alle børn vil have deres forældres kærlighed og opmærksomhed, og børn gør alt hvad de kan for at opnå dette. Problemet opstår, når forældrene ikke giver deres børn tilstrækkelig opmærksomhed, eller hvis de hæfter sig ved bestemte ting ved barnets opførsel, som de ikke bryder sig om, og ikke bemærker alt det positive som barnet også gør. Ofte kan et problem mindskes betydeligt eller helt forsvinde, hvis forældrene koncentrerer sig om det positive og bevidst undgår at bemærke det negative. Vis barnet at du synes, at han eller hun opfører sig eller gør, som du forventer af det i en bestemt situation. Disse belønninger er de vigtigste: de ansporer en positiv selvopfattelse hos barnet, og barnet er dermed bedre rustet til at møde livets næste udfordring.

Når grænserne overskrides

Af og til kræver forældrene for meget af barnet i forhold til omstændighederne og/eller udviklingsniveau. Her er nogle eksempler, med nogle strategier til at opnå et bedre resultat.

• Forældrenes instruktioner er for vage. At sige "Hold op med at larme" eller "Vær nu sød" siger ikke børn under tiårs alderen ret meget. Udtryk dig mere præcist. Sig "Hold op med at råbe" eller "Giv Kasper bilen tilbage" i stedet for. *Opgaven er for stor for barnet. Der er meget få børn som kan håndtere en besked som "Ryd op på dit værelse". Børn forstår bedre når man siger "Put klodserne op i kassen" eller "Læg dit tøj ud i vasketøjskurven".

• Barnet opfatter ikke koblingen mellem handlingen og følgerne. Hvis reaktionen kommer lang tid efter den negative opførsel, lærer barnet intet af den. At f.eks. "straffe" et førskolebarn med at der ikke bliver noget lørdagsslik, på grund af noget som er sket om mandagen duer ikke. Barnets hukommelse og tidsopfattelse er endnu ikke tilstrækkelig udviklet til at koble opførslen sammen med følgerne. *Man forventer for meget af barnet. Små børn ved at et "nej" betyder, at man skal holde op med det man er i gang med. Men barnet vil have svært ved at finde på noget andet at lave, så den voksne må afbryde aktiviteten og aflede barnets opmærksomhed. F.eks. vil knapperne på videoen være meget fristende indtil du afleder barnets opmærksomhed med noget andet at lege med.

• For mange "nej". Hvis barnets verden kun består af en endeløs række af forbud, bliver det ligeglad med dem. Som forældre må man bestemme sig for, hvad der er væsentligt og hvad der er er mindre væsentligt. Forældrene bør prioritere og koncentrere sig om et eller et par problemer ad gangen. At skændes om mad giver som regel ikke noget resultat, og at skændes om tøj er som regel heller ikke anstrengelserne værd. *Barnet er træt. Prøv ikke at opdrage dit barn når det er træt, sultent eller meget oprørt. Du vil opnå et langt bedre resultat ved at befri barnet fra den stressede situation, og prøve at forstå hvad barnet har behov for (en middagslur, et mellemmåltid, et kram) og derefter gøre et nyt forsøg. *Forældrene er udkørte. Hvis du selv er træt og mere ophidset end dit barn, er det ikke sandsynligt at du vil få held med dit forehavende. Hvis du mærker, at du er ved at miste din selvbeherskelse - giv dig selv en "timetout". Hvis I er flere voksne hjemme, så lad den anden tage over og prøv at falde til ro. Overdrevne reaktioner kommer der sjældent noget positivt ud af.

Ofte stillede spørgsmål besvaret af Pampers eksperter

F: Vi har tvillingedrenge på 18 måneder. De vil ikke lade os børste deres tænder. Hvad skal vi gøre?

S: Kamp om kontrol er normalt og forekommer jævnligt i barnets andet leveår, og dette lyder som kamp om kontrollen. Det er vigtigt at støtte børnene i deres forsøg på at blive selvstændige, men når det gælder tandbørstning, må man være bestemt. Hvis begge forældre er konsekvente når det gælder tandbørstning og ikke diskuterer eller forhandler om sagen, vil barnet komme til at vænne sig til denne vigtige rutine. Lad børnene tage del i rutinen f.eks. ved at barnet får lov til at komme lidt tandpasta på tandbørsten, vælge farve på tandbørsten eller lade barnet prøve at børste dine tænder, men lad dem aldrig tro, at tandbørstning er et emne der kan forhandles om. Jo mindre diskussion, jo bedre. Vær bestemt på dette punkt: værre kampe venter forude. Børn føler sig mere trygge, når de har faste grænser. Dette fungerer omvendt, barnet bliver uroligt hvis reglerne ændres eller kan forhandles, eller hvis barnet har for stor indflydelse på situationen.

F: Min treårige vil ikke sidde i sin autostol. Det lykkes ham altid at slippe ud af den. Hver morgen er der ballade når vi skal til børnehaven. Det er ved at gøre mig vanvittig.

S: Bilsikkerhed er et område, hvor man ikke må gå på kompromis, og diskussionen bør holdes på et minimum. Han skal sidde fastspændt i autostolen. Sørg for, at stolen er rettet op, så han kan kigge ud af vinduet. Hav altid bøger og legetøj i bilen, som han kan lege med. Stands bilen hver gang han kravler ud af barnestolen, også selv om det måske vil ske hundrede gange i begyndelsen. Diskuter ikke med ham, sæt ham blot tilbage i stolen. Hvis du er bestemt og konsekvent, vil han til sidst lære det. Sæt ekstra tid af til dette om morgenen og sørg for at være udhvilet inden du begynder med denne nye konsekvente taktik. Snak med ham om det dagen i forvejen, uden at åbne mulighed for nogen større diskussion. Det andet problem kan være, at I har svært ved at sige farvel om morgenen. Denne kamp opstår måske på baggrund af, at I begge synes det er svært med adskillelsen hele dagen. Han tror måske, at han, gennem balladen om autostolen, kan forlænge afskeden og få mere opmærksomhed, selv om det er negativ opmærksomhed. Prøv at give jer selv lidt ekstra tid hver morgen og find et lille ritual, som I begge har glæde af, et som er sikrere end skænderi i bilen.

F: Min datter er snart 10 måneder gammel. Hvordan lærer jeg hende at holde fingrene fra vores ting? Jeg er bange for, at hvis hun ikke lærer det nu, så vil det være for sent når hun bliver ældre. Er det rigtigt?

S: Det er meget vigtigt for din datter at få lov til at røre ved alt muligt. Det er sådan hun lærer noget. Du vil bare ikke have, at hun kommer galt af sted eller slår noget værdifuldt i stykker. Det bedste er, at have tjek på omgivelserne. Det fungerer ikke kun at tale med et barn i denne alder. Sæt den dyre krystalvase på en hylde langt uden for hendes rækkevidde.

F: Jeg har tvillingedrenge på fire år, som hele tiden skal konkurrere med hinanden. Hvordan får jeg dem til at lege fredeligt med hinanden i stedet for?

S: Konkurrence mellem søskende er normalt og uundgåeligt. Børn lærer om sig selv og andre gennem de erfaringer de får. Det bedste du kan gøre er, at holde dig udenfor. Hvis du lader dem løse problemerne selv, vil de lære at samarbejde og holde mere af hinanden, end hvis du lægger dig imellem. Men hvis den ene sladrer om den anden, hvilket der er stor sandsynlighed for, skal du ikke opmuntre opførslen. Mind ham der sladrer om, hvor sur han ville blive, hvis hans bror sladrede om ham. Sig også, at du ikke vil blandes ind i sagen på denne måde. Bemærk når dine sønner har reageret positivt overfor hinanden. Hvad du end gør, så prøv ikke at løse deres problemer. De må lære at leve sammen som en familie, hvilket er en af de vigtigste ting, man kan lære. Husk at omsorg og konkurrence er to forskellige sider af samme sag.

Øverst på siden

• Kategorier: Adfærd